Personlig træning er for dig der vil have mest muligt ud af din træning! Med mig ved din side, får du bl.a. struktureret træning skræddersyet til dig og dine mål, teknik-tips, sparring og motivation. Vi er to om din træningsproces, og jeg vil med glæde stå ved din side, uanset om du drømmer om at tage din første pull up, lave en vejrmølle eller at kunne gå 10 km. uden at få ondt i hele kroppen.
Uanset hvad dit mål er, om du vil tabe dig, løfte tunge vægte, blive stærk, lære calisthenics skills eller komme i bedre form, er mit udgangspunkt det samme. Vi vil ofte arbejde ud fra et fysisk mål, som du gerne vil opnå, fremfor at fokusere på udseende og vægt, for at skabe en mere mentalt rolig proces, og koble træning sammen med noget der giver dig en indre (og ydre) styrke.
Det handler for mig om at sikre de bedst mulige rammer for din træning. Du kan sidde med verdens bedste træningsprogram i hånden, men får du aldrig trænet det, er det jo egentlig lige meget hvor godt det er planlagt på papiret. Alt afhænger nemlig af, om vi får skabt en god træningsrutine, som du ikke har lyst til at give slip på igen.
Første skridt på vejen, er at skrive til mig. Så tager vi en uforpligtende og gratis samtale, og planlægger første etape af din træningsrejse.